Hjemmehjælperens hårde valg
FOA stiller i en stor annonce skarpt på hjemmehjælpernes hårde valg: Skal jeg undlade at tage de svageste ud af sengen idag? eller undlade at give dem det ugentlige bad? eller undlade at skifte forbindinger?
All kan blive enige om, at de ældre skal have ordentlig pleje og behandling og det skal ske med respekt og værdighed. Enhedslisten har endda opstillet 10 krav, som de mener ældre skal have opfyldt. Og jeg er fuldstændig enig i alle disse krav.
På Social & Sundhedskolen i Skive idag ville de studerende gerne drøfte holdninger og etik med repræsentanter for de politiske partier. Men der var gennemgående noget urealistiske forestillinger om, hvordan vi kan skaffe flere penge til mere velfærd. Standardsvarene er “de rige må betale noget mere”, eller så må vi spare nogle andre steder. - Jeg er glad for at vi i Liberal Alliance har valgt en tredje vej. Nemlig vækst. Væksten skal komme fra det private erhvervsliv. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde (skatten ned) og at skabe arbejdspladser (selskabsskatten skal ned). Vi skal have mange flere ud på arbejdsmarkedet. Så får vi råd til bedre og mere uddannelse og bedre velfærd for de ældre.
10. september 2011 kl. 14:12 #
Hvor er det trist at Social- og Sundhedsassistenterne bliver fyldt med så megen propaganda fra FOA at de kommer til at tro at deres løn er noget der nærmest falder ned fra himlen. Der er kun råd til SOSU assistenter og andre offentligt ansatte, hvis danske eksportvirksomheder skaber jobs og eksportindtægter. Så enkelt er det. Derfor burde de stemme på dig, Vibeke.
10. september 2011 kl. 14:24 #
Hvordan tror du egentlig at vi får større vækst?
Jeg er skeptisk over for at sænke personskatten til 40%, i hvertfald hvis det sker i ét hug. Men hvis man afskaffede selskabsskatten i fx 10 år ville det strømme til med virksomheder. Det ville ikke koste alverden, men det ville virke!
10. september 2011 kl. 14:35 #
Ville det ikke være en idé hvis virksomhederne holdt åbent hus sådan at de offentligt ansatte, fx SOSU assistenter) kunne se hvordan en “rigtig” virksomhed arbejder?
Det ville måske hjælpe dem til at forstå hvor vigtigt det er at vi får skabt flere jobs i de private virksomheder i Danmark.
10. september 2011 kl. 21:40 #
Mener at det er vigtigt ikke at undervurderer sosu.hjælpeer og sosu.hjælpere.
Tror godt de kender til vilkårene på det private arbejdsmarked og for de fleste vedkommende kan de sagtens forholde sig til FOAs såkaldte “propaganda”.
De har en vigtigt funktion i velfærds Danmark og de arbejde til en ringe løn og mange at steder med kummerlige arbejdsvilkår.
De kvinder og få mænd, som knokler for at “gøre en forskel”. De fortjener anerkendelse og respekt for deres arbejde.
Tænker at det en vigtigere faktor for dem end mere i lønposen.
11. september 2011 kl. 15:50 #
Jeg tror mange offentligt ansatte ville stemme Liberal Alliance, hvis I kunne forklare dem at mere vækst i den private sektor er det der skal til for at de også kan få løn om nogle år.
11. september 2011 kl. 17:27 #
Jeg er offentligt ansat og helt ærligt træt af det. Jeg er træt af alt det management snak og kontrol. Du siger at du vil modarbejde bureaukratiet, men hvad kan du reelt gøre ved det hvis du bliver valgt ind i Folketinget?
11. september 2011 kl. 17:29 #
Jeg har det på samme måde som Henry A. Pedersen. Jeg er på et sygehus og der laver vi snart ikke andet end at udfylde skemaer og sidde bag skærmen. Når sygehusene drives af regionerne hjælper det jo ikke meget at vi får dig i Folketinget. Hvad kan du gøre?
12. september 2011 kl. 09:59 #
Skemaer og it udskrifter, er “bevis” på jeg gør mit arbejde godt? Ikke de mennesker, jeg skal hjælpe, dem er der ingen som ser på. Er de glade og tilfredse, har de en god hverdag, får de mad som de kan lide?? Arme mig..hvis jeg glemmer et skema..trist det er blevet sådan!
12. september 2011 kl. 10:08 #
Det kan ses alle steder, hvis jeg glemmer ( eller ikke har tid) til noget på pc eren, men ikke hvis jeg må springe noget over ved de mennesker, jeg får løn for at hjælpe. Heldigvis er jeg blevet så gammel, at jeg ved hvad der er rigtig og forkert, når opgaver må vælges til og fra, desuden holder jeg af mit arbejde og menneskerne jeg skal hjælpe, så jeg bruger sund fornuft, og lever med den risiko det kan give, men sjovt er det ikke. Det er heller ikke nemt overfor unge og elever, jeg kan jo oplære dem i ulydighed? Et dumt system, er vi blevet pålagt
12. september 2011 kl. 17:47 #
De høje herrer på Christiansborg tror vist at hjemmehjælpere er robotter. Vi er rigtige mennesker, vi kan tænke selv og vi ved godt at der skal penge i kassen før vi kan få løn. Jeg støtter alt hvad der kan skabe mere vækst og flere jobs. Og vi får ikke flere jobs hvis det bedre kan betale sig at udføre opgaverne i udlandet. Hvis lavere firmaskat får flere iværksættere til at starte virksomheder, så sæt den skat ned til nul. Den tæller jo alligevel næsten ikke i det store regnskab.