Derfor stiller jeg op for Liberal Alliance
Jeg stiller op for Liberal Alliance fordi der er brug for politisk mod til at gennemføre de helt nødvendige ændringer, der skal sikre Danmark fremover. Danmark skal være et godt sted også for vores børn og børnebørn, og vi skal ikke efterlade dem med kæmpe regninger for ting, som vi burde have gjort nu.
Vores konkurrencekraft daler, der er kæmpe pres på de offentlige ydelser, mange offentlige ydelser forringes, vores offentligt ansatte har for lidt råderum og der er for meget kontrol. Så alt i alt oplever mange danskere, at trods en meget høj skat og en række afgifter, så kan det offentlige system slet ikke følge med (skolelukninger, ventetider, dårlig service, mangelfuld uddannelse, dårlige faciliteter, nedslidning af kloaksystemet osv.)
OG DET BLIVER KUN VÆRRE! - Mindre end 50 % af danskerne skal forsørge den anden halvdel, fordi vi ikke har gang i væksten, fordi alt for mange står uden for arbejdsmarkedet, måske fordi det ikke altid kan betale sig at arbejde.
Jeg tror at alle gerne vil bidrage og yde noget. Derfor skal vi have skatten ned på 40 % og selskabsskatten ned på 12,5 %, så Danmark bliver konkurrencedygtig og vi får mange flere i arbejde. - Så er der flere til at betale for velfærden, ikke mindst for de svage.
Sund fornuft, men det kræver mod. - Det har Liberal Alliance, derfor stiller jeg op!
30. oktober 2007 kl. 22:01 #
Som ansat i en kommune, er det dybt interessant om Thors hammer falder når valget er overstået. I kommunerne opleves det hver gang at regnedrengene har været på arbejde for at harmonisere i de sammenlagte kommuner, betyder det forringelser der ude hvor eleverne skal undervises. Det spændende bliver nu, om kommunerne tvinges til at aflevere de penge de har opkrævet i skat blot for at holde nogenlunde vægkort til klasserne, nogenlunde bøger i taskerne, nogenlunde bemanding i klasserne, til staten. Vil Thor Pedersen give svar på det inden valget. Vil Ny lliance give svar på hvorledes de stiller sig.
31. oktober 2007 kl. 22:27 #
Efter min mening er det højt besungne kommunale selvstyre en illusion. Kommunerne styres så detaljeret af staten at der efterhånden ikke er meget at gøre for kommunalbestyrelsen.